Artikler og essaysKlimaforandringer

Sådan bremser vi den globale opvarming

Portrait of Pakistani Schoolgirl by UN Photo/John Isaac is licensed under CC BY-NC 2.0
Portrait of Pakistani Schoolgirl by UN Photo/John Isaac is licensed under CC BY-NC 2.0

Dårligt nyt til pessimisterne: Vi kan få bugt med den globale opvarmning, og det er ovenikøbet godt for økonomien og menneskerettighederne. Det viser projektet Drawdown, en liste med de 100 mest afgørende løsninger, der kan sætte den globale opvarmning i bakgear.

Af Morten Steiniche. Artiklen har været bragt i Dagbladet Information den 24. juni 2017

Hvad er mest gavnligt for miljøet: Udbredelsen af elbiler eller miljøvenlige kogeplader i den fattige del af verden?

Det er et af de mange spørgsmål, som det ambitiøse projekt Drawdown giver svar på. Drawdown er resultatet af en grundig undersøgelse af de mest bæredygtige løsninger til at sætte en prop i udledningen af drivhusgasser.

Et par hundrede forskere, forretningsfolk, entreprenører og aktivister har nøje gennemgået og analyseret alle løsninger, og resultatet kan nu læses i bogen Drawdown med den himmelstræbende undertitel The most comprehensive plan ever proposed to reverse global warming.

Ordvalget er “en smule ubesindigt”, medgiver den amerikanske forfatter, entreprenør og aktivist Paul Hawken, der står bag projektet – men Hawken er ikke en hr. hvem-som-helst. Han har en stribe anerkendte bøger om klima, økonomi, miljø og aktivisme bag sig, og Drawdown er en omfattende samling af tekster og analyser, der modsat mange andre dystre fremtidsprofetier giver håb om, at menneskeheden nok skal klare ærterne.

Hawken og hans team har rangordnet løsningerne efter, hvor meget CO2 de kan spare atmosfæren for frem mod 2050, hvad løsningerne koster at implementere, og hvordan driftsomkostningerne ser ud.

Den mest effektive løsning – altså den, der kan spare kloden for den største udledning af CO2 – er måske noget overraskende at få bugt med kølemidlet HFC i alverdens køleanlæg. Teamet har regnet sig frem til, at hvis 87 procent af alle verdens køleskabe, kølediske, airconditionanlæg og radiatorer i perioden mellem 2030 og 2050 bliver udskiftet med anlæg, der ikke slipper HFC ud i atmosfæren, er kloden sparet for en samlet mængde CO2 på 89,74 gigaton.

Det er en meget stor mængde. Et enkelt gigaton CO2 svarer til det, der kan være i 400.000 olympiske swimmingpools, og til sammenligning udledte vi mennesker samlet set 36 gigatons CO2 i atmosfæren i løbet af 2016.

 

Viser potentialet med skeptiske estimater

Projektets løsninger falder i to kategorier. Dem, der reducerer den mængde CO2, som vi mennesker udleder. Det er for eksempel teknologiske løsninger som vindenergi (nr. 2 på listen) og solcellefarme (nr. 8), men det er også adfærdsmæssige løsninger som at undgå madspild (nr. 3) og spise mere grønt (nr. 4).

Den anden kategori indeholder de løsninger, der binder kulstof til jorden igennem fotosyntesen og dermed nedsætter mængden af CO2 i atmosfæren. Det er for eksempel økologiske løsninger som retableringen af regnskov (nr. 5), regenerativt landbrug (nr. 11) og beskyttelsen og retableringen af tørveområder (nr. 13).

For hver løsning er der foretaget estimater på, hvor omfattende implementeringen vil være over perioden, og her er Hawkens team konsekvent på den lidt forsigtige side. De estimerer eksempelvis blot, at den globale cykelinfrastruktur (nr. 59 på listen) i 2050 vil være forbedret i et omfang, så 7,5 procent af alle ture rundt i byen vil være foretaget på cykel i modsætning til 5,5 procent i 2014.

Den dårlige nyhed er derfor, at hvis de har ret i deres forsigtige tilgang til udbredelsen af de mange CO2-reducerende løsninger, så når vi frem til år 2050 uden at opnå ’drawdown’ – det tidspunkt, hvor koncentrationen af drivhusgasser har peaket og er begyndt at falde igen. Teamet opstiller også andre udregningsmodeller med mere optimistiske bud, men foretrækker at bruge den forsigtige – eller plausible, som de selv kalder den – for at vise potentialet og for at undgå at ryge i kategorien af jubeloptimister.

 

Gavner menneskerettigheder

Men Drawdown handler om mere end tal og CO2.

Projektets formål er at vise, at de løsninger, der skal til for at skabe en bæredygtig fremtid, er de samme som dem, der skaber en klode med ligestilling og respekt for mennesker, dyr og natur. I et af de velskrevne essays i bogen siger Paul Hawken det sådan her:

“Vi ønsker at vende det om, så vi ikke opfatter den globale opvarmning, som noget der sker imod os, men i stedet er noget, der sker for os (…) Vi ser global opvarmning (…) som en invitation til at bygge, udvikle og skabe forandring, en vej, der vækker kreativitet, medfølelse og genialiteter. Dette er ikke en liberal agenda, heller ikke en konservativ. Dette er en menneskelig agenda.”

Og menneskeligheden er præcis den, som træder frem i nogle af de løsninger, der batter på flere fronter: for eksempel uddannelse af piger (nr. 6 på listen) og familieplanlægning (nr. 7).

Kvinder med flere års skolegang får færre børn, og derudover er uddannede kvinder essentielle for udviklingen af bæredygtige samfund i de fattige lande. Kvinders ret til selv at vælge at få børn er desuden en fundamental menneskeret, der i øjeblikket ikke prioriteres særlig højt i udviklingshjælpen. Hensynet til menneskerettighederne alene burde være nok til at hjælpe piger, men er det ikke nok, så tænk bare at en indsats på områderne uddannelse og familieplanlægning kan spare planeten for 59,6 gigaton CO2.

I samme boldgade er de oprindelige folks varetagelse af landområder (nr. 39 på listen). Får naturfolkene frem mod 2050 flere områder at tage vare på – svarende til størrelsen af Grønland – så vil deres urgamle og gennemprøvede metoder til pleje og opsyn af naturen spare kloden for 5,25 gigaton CO2. Det er ikke ny teknologi, der er behov for her, men god, gammeldags afbrændings-økologi, som naturfolk har praktiseret i tusinder af år. Løsningen her ligger simpelthen i at forstå klodens økosystem.

 

Den grønne omstilling er god økonomi

For at skabe en bæredygtig udvikling er vi nødt til at kende vores plads, både i kulturel og biologisk forstand, skriver Paul Hawken. Viden om naturen kan hjælpe os til at hjælpe naturen med at regenerere sig selv.

For eksempel gennem permakultur i vand, som er en af de 20 nævnte coming attractions, der endnu ikke er fuldt udviklede, men som har potentiale til at blive game changers. Gennem permakultur kan havene beplantes med kæmpestore skove af tang, der gror endnu hurtigere end træer eller bambus, og dermed kan livet bringes tilbage i de hårdtprøvede oceaner. En lignende fremtidsløsning er det mikrobielle landbrug, der kan bruges til at gøre ødelagt jord sund igen.

Atomkraft (nr. 20) nævnes også i bogen, men hvor stort set alle andre løsninger er ikkefortrydelsesløsninger uden ubehagelige bivirkninger eller ricisi, så er atomkraft det modsatte. Og så er det oven i hatten en ekstremt dyr løsning. Det er svært at få øje på atomkraftens berettigelse i selskab med geotermisk energi (nr. 18) og de mange andre bæredygtige løsninger.

Drawdown viser med al tydelighed, at der er en mosaik af løsninger at tage fat på for at løse problemet med den globale opvarmning. Og der er endda rigtig god økonomi i at gøre det:

“De økonomiske data, som vi har samlet, viser tydeligt, at udgifterne ved problemerne i verden i dag langt overstiger udgifterne ved løsningerne. Sagt på en anden måde: Profitten, som kan opnås ved at iværksætte regenererende løsninger, er større end den værdi, der genereres ved at skabe problemet eller ved at fortsætte som hidtil,” skriver Paul Hawken.

Men selvfølgelig er det langt fra kun et spørgsmål om økonomi. Det handler om alle de positive effekter, som løsningerne trækker med sig, for eksempel også om om sundhed – hvilket bringer os tilbage til spørgsmålet, denne tekst begyndte med.

Benzin- og dieseldrevne køretøjer forurener luften, og det samme gør de mange snavsede kogeplader og komfurer i den fattige del af verden. Faktisk dør flere mennesker af forurening i hjemmet end af HIV/aids, malaria og tuberkulose tilsammen. Løsningen er avancerede biomassekomfurer, som dog stadig er dyre. Ligesom elbilerne.

Det rigtige svar på spørgsmålet om, hvad der gavner miljøet mest – elbiler eller miljøvenlige kogeplader – er kogepladerne. En større udbredelse af miljørigtigt madlavningsudstyr (nr. 21) vil nedbringe CO2-udslippet med 15,81 gigaton, hvorimod en større udbredelse af elbiler (nr. 26) vil reducere udslippet med 10,8 gigaton.

 

 

Fem bæredygtige løsninger

Bioplastik (nr. 47 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Henry Ford producerede allerede i 1941 verdens første bil af bioplastik, et materiale bestående af sojabønner, hvede, hamp og hør. Desværre lykkedes det ikke Ford at overbevise om lyksagelighederne ved bioplastik dengang, men verden ser anderledes ud i dag, og Drawdown spår bioplastik en markedsandel på knap 50 procent i 2050.

Vådområder ved kysten (nr. 52 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Udover at være smukke og fulde af dyreliv er de kystnære vådområder også rige på kulstof – eller blåt kulstof, som det kaldes. Men mange af de kystnære økosystemer er og har været hårdt plagede af forurening og myggespray, hvorfor bevarelsen og genoprettelsen af vådområder i dag spiller en vigtig rolle i kampen for at holde den globale opvarmning nede.

Kvindelige bønder (nr. 62 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Ligestilling i landbruget og undervisning af kvinder i bæredygtigt jordbrug i den fattige del af verden er nøglen til at få mere ud af jorden på en bæredygtig måde. Tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation viser, at afkastet af afgrøderne vil stige med 20-30%, hvis kvinder får den samme adgang til produktionsressourcerne som mændene, uden at det bliver nødvendigt at udvide landbrugsarealerne. Det vil samtidig mætte 150 millioner mennesker.

Reduceret madspild (nr. 3 på listen over CO2-reducerende løsninger)

En tredjedel af al mad bliver smidt ud. Udover at 800 millioner mennesker ikke får nok at spise, så koster det dyrt på CO2-regnskabet. Madspild er – sammenlignet med andre lande – den største udleder af drivhusgasser efter USA og Kina. 70,53 gigaton CO2 i atmosfæren kan undgås, hvis det globale madspild sænkes med 50 procent i 2050. Heraf kommer 44,4 gigaton alene fra undgået skovrydning.

Samkørsel (nr. 75 på listen over CO2-reducerende løsninger)

Digitale teknologier og udbredelsen af smartphones gør den energibesparende samkørsel til en mulighed for mennesker over hele kloden.