Artikler og essaysPersonlig forandring

Vejrtrækningen er nøglen til følelserne

Laden

Med et bevidst åndedræt kan vi påvirke nervesystemet og komme tættere på vores egne følelser. I en lade i Holte samles tidligere kriminelle og misbrugere for at trække vejret og komme ind i sig selv.

Af Morten Steiniche. Fotograf Morten Bjarnhof. En kortere version af artiklen blev bragt i magasinet Psykologi nr. 5, 2015

Det er fredag eftermiddag. Vi er i en lade et sted i udkanten af Holte. Om kort tid skal vi til at trække vejret efter oldgamle yogiske vejrtrækningsteknikker. Foran os sidder en fyr på en stol. Det er Jakob Lund. Til højre for Jakob står en meter høj figur af elefantguden Ganesha, der er god at alliere sig med, når man møder modstand i livet, og det er noget, deltagerne kender til her. Lidt diskret bagved Jakob er et lille bord med et fotografi af en indisk udseende mand med langt hår og stort skæg. Det er Ravi Shankar. Denne artikel handler om Jakob Lund og Ravi Shankar, men først og fremmest handler den om alle os, der samles fredag efter fredag i Laden i Holte.

Vi er en broget skare og næppe noget repræsentativt udsnit af befolkningen. For selvom Jakobs assistent netop har guidet os gennem solhilsner og cobra-positioner, er der ikke meget lighed mellem os og dem, der suser rundt i København med yogamåtterne bag på cyklerne. Alle os, der kommer i Laden hver eneste fredag året rundt, har en forhistorie med misbrug, kriminalitet og den slags.

På min ene side sidder en mand, der var stiknarkoman i over ti år. På min anden side er en fyr, der har siddet i spjældet for væbnet røveri. Bag mig sidder én, der er på midlertidig udgang fra fængslet og foran mig er en kvinde, der har levet det meste af sit liv med massiv druk, stoffer og kriminalitet. Og jeg selv – journalisten – ja, jeg har kæmpet med dybe depressioner og et årelangt misbrug af blandt andet alkohol og kokain, da jeg arbejdede i musikbranchen.

”Soooo-ham,” lyder det fra højtaleren. Træk vejret ind på ’so’ og ånd ud igen på ’ham’. Såre simpelt, men for de fleste af de omkring 50 tilstedeværende har den enkle åndedrætsteknik, der stammer fra den indiske yoga, være en lifechanger af de helt store.

Mange i Laden fortæller den samme historie om, at de har flygtet fra deres egne følelser i årevis, og at den yogiske vejrtrækning har lært dem at rumme dem igen. De fortæller, at de nu oplever overskud og harmoni og kan møde problemer og udfordringer uden at falde tilbage i misbrug og kriminalitet. Mange af os har oplevet, at der omsider er kommet lys i det mørke, som et farvel til et langvarigt misbrug – fra et helvede til et nyt – ofte efterlader mennesker i. Livet er pludselig blevet værd at leve.

 

Fra misbruger til respekteret traumeterapeut

Søndag. Midt i den særdeles velstående del af Holte med videoovervågede patriciavillaer og milliondyre sportsvogne i indkørslerne, ligger det lille, bitte sorte hus, hvor Jakob Lund bor. Huset har Jakob overtaget fra den kvinde, der tog sig af ham, da hans alkoholiske far døde af kræft. Senere kom Jakob selv ud i et voldsomt misbrug af kokain, da han arbejdede som dørmand i København.

Det var et møde med vejrtrækningsteknikken sudarshan kriya, som er udviklet af Ravi Shankar, den spirituelle leder af Art of Living, en af verdens største humanitære organisationer, der fik Jakob til at vågne op.

Teknikken hjalp ham ikke bare med at finde ro i sig selv. Da han havde opdaget fordelene ved den yogiske vejrtrækning, begyndte han at lære fra sig. I første omfang til sine nære venner, der var misbrugere som ham selv. Han begyndte han at afholde kurser for udsatte mennesker i det lille hus og senere i fængsler og på behandlingssteder. I dag er Jakob Lund en af de mest respekterede herhjemme indenfor behandling af misbrugere, rehabilitering af kriminelle og behandling af soldater med posttraumatiske stresssyndrom. Han har taget flere uddannelser indenfor traume- og kropsterapi, og han er desuden en flittigt benyttet foredragsholder.

Det er en stor dag i dag. Ravi Shankar er i landet for første gang i otte år, og nu er han på vej til Holte med sit følge for at møde alle os, der kommer i Laden fredag efter fredag for at lave en sudarshan kriya, som vi kalder det. Mange af os vil sikkert sige, at vi skylder Ravi Shankar og Jakob Lund vores liv.

Men før mødet i Laden er der V.I.P.-reception i Jakob Lunds hus og have. 40 af spidserne fra blandt andet social- og sundhedsvæsenet og Kriminalforsorgen er inviteret til at møde med Ravi Shankar. Blandt deltagerne er den administrerende direktør for socialforvaltningen i Københavns Kommune, Anette Laigaard. Hun kender udmærket til Jakob Lunds arbejde, da flere institutioner i København har haft enten udsatte borgere eller ansatte på vejrtrækningskurser hos Jakob Lund.

“Jeg har meget stor respekt for, hvis man finder en metode, hvor man siger ’her kan jeg blive bedre til at fokusere, her kan jeg få mere styr på mit liv, her kan jeg få noget energi’. Så synes jeg, det er om at stå fast på det. Det er enormt vigtigt at udforske, hvad der findes af alternative metoder, som kan hjælpe mennesker med at komme ud af deres misbrug,” fortæller hun.

 

De indsatte flokkes om kurserne

I haven, hvor V.I.P.-gæsterne nipper til buffeten, men vi venter på Ravi Shankar, der er på vej i bil til Holte, møder jeg Jørgen Maltesen, leder af behandlingscentret Alfa Fredensborg, der huser kriminelle, der er dømt til behandling. Siden 2011 har Jakob Lund holdt vejrtrækningskurser på centret.

“Det er et rigtig godt supplement til vores behandling. Jo flere der gennemfører sådan et forløb hos Jakob, jo lettere bliver vores arbejde. Vi oplever, at dem der gennemfører kurset (cirka 50%, red.) får en betydeligt højere villighed til selvindsigt. De rykker meget mere i deres personlige udvikling og bliver ganske enkelt interesserede i at udvikle sig til at blive bedre mennesker,” siger Jørgen Maltesen.

Blandt gæsterne er også skuespilleren Søren Pilmark. Jeg spørger ham, hvad han laver her.

“Jeg er vældig engageret i velgørenhed og socialt arbejde, og så kender jeg jo til Jakob Lund og hans arbejde, som jeg har meget stor respekt for,” forklarer han.

Respekt er det ord, der går igen, når talen falder på Jakob Lund. Han er et af den slags mennesker, der udviser 100% nærvær, når du er sammen med ham. Det er det samme nærvær og dedikation, han lægger i sit arbejde, siger Lene Møller-Nielsen, den lattermilde fængselsinspektør i Horserød Statsfængsel, hvor Jakob Lund i flere år har kørt de såkaldte Prison S.M.A.R.T.-programmet for de indsatte.

“Normalt skal vi trække folk til de forskellige behandlingsprogrammer, som vi tilbyder. Men her skal vi intet gøre. De kommer simpelthen af sig selv. De, der går på kurset gør reklame for det til de andre indsatte, og når det sker i et fængselsmiljø, så er det utvivlsomt fordi, at det er godt for de indsatte,” siger hun.

Det er dog ikke kun indsatte og misbrugere, der nyder godt af Jakob Lunds kurser. Henrik Løften er afdelingsleder på døgninstitutionen Den Flyvende Hollænder på Nørrebro, der tager sig af 10 unge i alderen 12-16 år, der har begået personfarlig kriminalitet og ofte er misbrugere af især hash. Medarbejderne bliver udsat for meget, blandt andet trusler. Derfor lavede Jakob Lund et kursus til hele personalegruppen.

“Det har gjort godt,” siger Henrik Løften.

“Jeg er selv den konfronterende type, der gerne vil have rene linjer. Når vi har et eller andet med en ung, så er det ikke en konflikt, jeg kan vente med til dagen efter. Det skal klares med det samme. Og der kan jeg godt mærke, at åndedrætsteknikken har gjort, at min puls lige er et eller to slag lavere, end den ellers ville have været.”

 

En stress-fri verden

Gæsterne er endnu ikke kommet på plads på stolene i stuen, da Ravi Shankar ankommer til Jakobs hus. Den indiske guru er klædt i en hvid kjortel med et beige klæde svunget over skulderen. Ravi Shankar er flere gange nomineret til Nobels Fredspris for sit humanitære virke. Prison og Breath S.M.A.R.T.-programmerne bliver afholdt over over hele verden, og ifølge Ravi Shankar har flere end en halv million fanger nu lært at komme i kontakt med deres følelser igennem vejrtrækningen.

Ravi Shankar hos Jakob Lund“Jeg ønsker en verden, der er fri fra vold, fri fra stress. En verden hvor folk smiler mere,” siger han med en stemme så lys, at det næsten lyder som et barn, der taler, da han er kommet på plads, og Jakob Lund har budt gæsterne velkommen.

“Der er medmenneskelighed i alle mennesker. Inde i en skurk er der et offer, der græder. Vi bliver nødt til at hjælpe det offer, for så vil skurken forsvinde,” fortsætter Ravi Shankar og eksemplificerer det et af hans indlysende logiske pointer, som han strør om sig med:

“Inderst inde i ethvert menneske er der positivitet. Det er som med et atom. Der er et positivt ladet proton i midten. De negativt ladede elektroner er kun i omkredsen. Vi er alle født som gode mennesker. Ingen baby er født som kriminel.”

Ravi Shankar er forkølet. Han spiser en Gajol, smiler og siger, at han ikke vant til det danske lakrids. En af deltagerne kalder ham bagefter for ”et brusebad af venlighed”.

 

Beskyt dig med visdom

En times tid efter glider nærmest svæver Ravi Shankar henover gulvet i Laden i sine løse gevandter. Lokalet er spækket med omkring 150 forventningsfulde tilskuere. Ravi Shankar sætter sig på den sofa, der er sat op til lejligheden, og som er dækket med hvidt stof. Her tituleres han ”guruji”, som er det navn, der bruges af dem, der holder særligt meget af ham. Flere blandt publikum sidder i Prison S.M.A.R.T. T-shirts.

Ravi Shankar i LadenDer har været mulighed for at skrive spørgsmål til Ravi Shankar på et stykke papir, der er samlet i en kurv. Jakob Lund læser nogle af spørgsmålene op, og Ravi Shankar svarer på engelsk. Der er langt flere taksigelser end egentlige spørgsmål.

En person vil dog gerne vide, hvad man stiller op med personer, der bliver ved med at såre en.

“Når nogen gør dig fortræd, er det fordi, de er uvidende og ulykkelige indeni. En glad person vil aldrig skade dig. Hvis du er bevidst om det, så bliver du mindre sårbar overfor deres angreb. Du er nødt til at beskytte dig selv, og der er to måder, du kan gøre det på: Du kan beskytte dig med vrede og frygt og føle dig svag og offer-agtig. Eller du kan beskytte dig med visdom og blive en kraftfuld person.”

Et tidligere bandemedlem, der har siddet i fængsel, har malet et billede til Ravi Shankar. Det forestiller en person, der sidder i meditation nogle centimeter hævet over jorden, som der stikker en arm op af. Jakob Lund rækker maleriet til Ravi Shankar, mens han forklarer om baggrunden for billedet:

“Personen, der har malet det, bruger meditationen til at hæve sig over det mudder, han har siddet fast i, men engang imellem kommer der en hånd op af mudderet og prøver at trække ham ned igen.”

 

En følelse af fred

Det er blevet fredag igen. Ravi Shankar er fløjet videre, og roen har atter sænket sig over Laden, da vi er samlet igen til endnu en sudarshan kriay. Den 23 minutter lange vejrtrækningsøvelse er netop overstået, og vi ligger på hver vores yogamåtte og slapper af. Jeg har tårer i øjnene og endorfinerne farer rundt i kroppen. Det er en befriende følelse, der bliver til en harmonisk ro i kroppen. Jeg er ikke den eneste, der er berørt i dag. Nogle meter væk ligger en pige og græder. Det er en forløsende gråd. Da jeg lidt senere åbner øjnene, sidder hun og ser glad og lettet ud.

Sådan har jeg det også selv.

 

 

Yogisk vejrtrækning fjerner stress

Alle mennesker kan få noget positivt ud af de yogiske vejrtrækningsteknikker, som Jakob Lund underviser i.

“Når vi taler om de kriminelle og misbrugerne, så er de blot hårdere ramt. De har ofte været udsat for meget stress tidligere i livet, som har gjort, at de på en eller anden måde skulle være meget på vagt. Men de fleste mennesker er jo stressede og har brug for at lære at kunne koble af,” fortæller Jakob Lund.

Og måden at lære det på er ved at arbejde med kroppen.

Jakob LundDet er ikke følelserne, der skaber problemerne, men de fysiske fornemmelser, som følelserne giver i kroppen. Når vi arbejder med kroppen, og især når vi laver en vejrtrækningsøvelse som sudarshan kriya, så åbner vi virkelig for vitaliteten i kroppen, så den får mere kapacitet til at rumme forskelige impulser,” forklarer han.

Mange mennesker har svært ved at håndtere de fysiske fornemmelser i kroppen og prøver i stedet at undertrykke dem. Men det får man intet godt ud af, siger Jakob Lund.

“Når vi forsvarer os mod det, der gør ondt, så ender vi med at lukke af for, at det, som vi er blevet ramt af, kan komme ud igen. Det er problemet med at undertrykke fornemmelserne i kroppen. Vi ender med at holde på traumerne.”

Når vi er stressede, lukker vi ned for den del af det parasympatiske nervesystem, der gør os i stand til at interagere med andre mennesker. Men det kan de yogiske vejrtrækningsøvelser ændre på.

 

Destruktiviteten forsvinder

Sudarshan kriya-teknikken består af fire dele. Først er der en vejrtrækningsøvelse, hvor håndfladerne placeres over hofterne, dernæst ved armhulerne og til sidst på skulderbladene. Anden del består af bhastrika-teknikken, der populært kaldes blæsebælgen, fordi armene strækkes i vejret på indåndingen og trækkes hurtigt sammen på udåndingen som en blæsebælg. Dernæst chantes der tre gange til lyden ‘aum’, den indiske ur-lyd, som ifølge yogaen afslapper kroppen og gør den særlig modtagelig overfor meditations- og vejrtrækningsteknikkerne.

Sidste del er selve sudarshan kriya-teknikken, hvor vejret trækkes på skift i tre forskellige tempi. Jakob Lund forklarer, at temposkiftene aktiverer forskellige dele af nervesystemet. Med den hurtige vejrtrækning aktiveres det sympatiske nervesystem og ved den langsomme vejrtrækning det parasympatiske.

“Ved at veksle imellem de forskellige stadier, så bliver vi i stand til at slippe en masse ting, som vi ellers ikke ville slippe, hvis vi – som stressede mennesker ofte gør – kun befinder os i det ene stadie. Det er derfor, folk forandrer sig, når de lærer at trække vejret. De får simpelthen mere empati og indføling, både med sig selv og med andre. Det bliver sværere at gøre noget, som er destruktivt,” siger Jakob Lund.

 

 

7 fakta om det yogiske åndedræt

*Sudharshan kriya er en variant af de 5000 år gamle, yogiske vejrtrækningsteknikker. Teknikken blev udviklet af Ravi Shankar, stifteren af Art of Living, i 1982. Den er i dag hjørnestenen i Art of Livings vision om en volds- og stressfri verden.

*Forskning har påvist, at åndedræt og følelser er bi-direktionale, tovejs. Det vil sige, at der er en direkte forbindelse mellem følelserne og åndedrættet. Det betyder, at vi ved at kontrollere vores åndedræt kan påvirke det autonomiske nervesystem.

*Det yogiske åndedræt er en metode til at balancere det autonomiske nervesystem. Teknikken sænker kortisol-niveauet og fjerne den mælkesyre, som får kroppen til at spænde op.

*En person, der har praktiserer yogisk åndedræt vil efter et stykke tid kunne ånde mere ud og ind og have en vejrtrækning og HRV – hear rate variability – der er i bedre balance.

*Det yogiske åndedræt reducerer stress, frygt, angst, bekymringer og depressioner og løsner op for posttraumatiske stresssyndromer (PTSD). Det giver ro i kroppen, gavner immunforsvaret og styrker vores evne til at fokusere og løse problemer.

*Lignende vejtrækningsteknikker kendes også fra raja yogaen, hatha yogaen, lyengar yogaen og zen-buddhismen.

*I rapporten Forandring gennem åndedræt (Statens Institut for Folkesundhed, 2015) slog forsker Nanna Ahlmark fast, at åndedrætsøvelserne i Breath S.M.A.R.T.-programmet er en effektiv vej ud af kriminalitet og misbrug. Rapporten bygger på interviews og observationer af 14 unge, som Nanna Ahlmark har fulgt i et år.

Læs mere om Jakob Lunds kurser på www.breathesmart.dk.