Artikler og essaysSpirituel aktivisme

Verdens største kærlighedshistorie

Occupy your heart. Photo by unknown.

I tre dokumentarfilm undersøger den canadiske instruktør Velcrow Ripper, hvordan den spirituelle aktivisme ikke bare kan hele dybe lidelser og sår, men også redde menneskeheden fra klimakatastrofen. Filmene er en rejse fra Holocaust til 9/11 og Det Arabiske Forår. Er det begyndelsen på verdens største kærlighedshistorie, spørger Ripper. Ja, svarer den amerikanske tænker Jeremy Rifkin.

Af Morten Steiniche. Publiceret november 2014

Klimaet er ved at kollapse, og de økonomiske systemer er ved at bryde sammen. Planeten er i overhængende fare for at ende som et ground zero efter en altødelæggende katastrofe. Men der er håb, siger filminstruktøren Velcrow Ripper i dokumentarfilmen Occupy Love. Der er en vej til at undgå katastrofen, og vejen går gennem næstekærlige handlinger.

Occupy Love er den tredje og sidste del af dokumentarfilm-trilogien Fierce Love, som den canadiske filminstruktør har været 12 år om at lave. I de tre film undersøger Ripper den transformerende syntese, der opstår i mødet mellem spiritualitet og aktivisme, mellem kærlighed og politik.

Læs også interviewet med Velcrow Ripper her

Ripper beskriver, hvordan vi mennesker er i stand til at transformere lidelse til medfølelse og medfølelse til handling, og hvordan denne transformering ikke bare kan hele dybe sår i sjælen, men også give håb for fremtiden. Vi står med det ene ben i graven, men også på tærsklen af det, der kan blive den største kærlighedshistorie nogensinde.

 

Scared Sacred – fra lidelse til helbredelse gennem handling

Trilogien indledes med Scared Sacred (2004), som er resultatet af en fem år lang rejse, hvor Velcrow Ripper besøger de steder på kloden, hvor nogle af de største menneskeskabte katastrofer i nyere tid har fundet sted. Her undersøger han, om der i menneskehedens mørkeste stunder var muligt at finde håb og finder eksempler på folk, der healede sig selv igennem altruistiske handlinger. Ripper opdager, at der selv i de værste katastrofer kan opstå ’sacred moments’ – spirituelle øjeblikke – hvor det lykkes for ofrene eller de efterladte at transformere ’scared’ (frygt) til ’sacred’ (hellig) igennem handlinger drevet af næstekærlighed og medfølelse.

For eksempel i Bhopal i Indien, der i 1984 blev ramt af en af de værste industrielle katastrofer i historien, da et gasudslip af pesticider fra sprøjtemiddelfabrikken Union Carbide i løbet af få timer slog 8000 mennesker ihjel og til dato har berørt en halv million mennesker. Et af de hellige øjeblikke opstod, da flere hundrede mennesker – hovedsagelig kvinder, hvis mænd arbejdede på den delvist amerikansk-ejede fabrik – omsider skaffede sig adgang til fabriksområdet ved at brække en jernlåge op. Det var, fortælles det i filmen, en ”magisk manifestation af magt”, der fik folk til at synge og chante midt i elendighederne. En anden transformation fra frygt til ’sacred’ fandt sted, da de frivillige var med til at etablere en hospitalsklinik, der gav masser af håb.

Velcrow Ripper finder flere eksempler på transformerende begivenheder i The Killing Fields i Cambodia, på Ground Zero i New York, i Hiroshima, Israel/Palæstina, Bosnien og Afghanistan. Selv omkring Holocaust kan der fortælles en historie om glædelig forandring.

”Der er en lære, der siger, at en person eller et folk engang imellem må gå igennem en meget, meget mørk og umenneskelig tid for efterfølgende at kunne nå til et højere niveau end det, man befandt sig på før faldet. Den cyklus kan man også betragte Holocaust som en del af. Det er en erkendelse af, at et system ofte må brydes ned for at noget nyt kan spire frem,” siger rabbineren David Zeller og peger på oprettelsen af staten Israel i 1948 som en – på trods af de ufattelige lidelser – glædelig konsekvens af folkemordet på de mindst 6 millioner jøder.

I slutningen af Scared Sacred rejser Ripper til Israel, hvor han søger efter håb i den jødisk-palæstinensiske konflikt. Her finder han eksempler på, hvordan det lykkes at finde rum for tilgivelse midt i en af de største tragedier, et menneske kan opleve: At miste sit eget barn. Ripper møder blandt andre en mand, der mistede sin 14-årige datter, da en bombe eksploderede i det centrale Jerusalem.

”Alting ændrer sig for dig, når sådan noget sker. Hvor går du hen i livet efter det? Der er kun to veje. Den ene er den åbenlyse og naturlige vej: At søge hævn. Den anden vej handler om forståelse. At spørge dig selv hvorfor det skete og ikke mindst hvad du kan gøre, nu hvor byrden ligger på dine skuldre, for at forhindre, at det sker for andre,” fortæller han.

Sammen med andre forældre til dræbte børn er denne mand i dag engageret i fredsarbejdet igennem foreningen Friends of the Bereaved Families Forum (Foreningen af efterladte familiemedlemmer), der både tæller israelere og palæstinensere.

”De mennesker jeg har mødt har vist mig, at der er én ting, ingen kan miste, og det er friheden til selv at vælge, hvordan vi vil reagere på de begivenheder, der krydser vores vej,” siger Velcrow Ripper.

Scared Sacred har fået en lang række priser. Dokumentaren blev blandt andet kåret som årets bedste dokumentarfilm af det canadiske filmakademi i 2006.

 

Fierce Light – at transformere verden indefra og ud

Vi kan bruge medfølelse og næstekærlighed til at transformere vores lidelser, men kan vi også bruge kærlighed til at forandre verden? Det er spørgsmålet i Fierce Light (2009), den anden film i trilogien. Her sætter Velcrow Ripper sig for at undersøge, hvad der sker, når spiritualitet møder aktivisme, når de indre kræfter møder de ydre, når kærlighed møder magt.

”Vi skal bare elske dem røven ud af bukserne. Bare elsk. Elsk dem,” jokede Martin Luther King om sine politiske modstandere. Den amerikanske menneskerettighedsaktivist er en af de store politiske aktivister, der var inspireret af Gandhis satyagraha-bevægelse. Satyagraha-filosofien bygger på, at man i stedet for at nedgøre eller tilintetgøre sin modstander skaber et ligeværdigt forhold til ham.

Martin Luther King kaldte det for soulforce (sjælekraft) i sin berømte ’I have a dream-’tale. Han kunne også have kaldt det for kærlighedskraft. Det er den kraft, der gør os i stand til at elske vores fjender. Gandhis kamp mod ulighed i Sydafrika og senere i den indiske uafhængighedsbevægelse, Nelson Mandelas kamp for frihed i Sydafrika og Martin Luther Kings kamp for lighed i USA er alle bevægelser, der bygger på idéen om møde vold og undertrykkelse med kærlighed.

”Sjælekraften kan bremse storme. Den giver magt, og den giver dig mod,” siger den amerikanske borgerrettighedsforkæmper og politiker John Lewis i Fierce Light.

Kraften kommer selvfølgelig indefra. Et af Gandhis berømte citater er, at vi skal være den forandring, som vi selv ønsker at se i verden. Både Gandhi, Nelson Mandela og Martin Luther King personificerede disse forandringer. Men hvordan bliver man i stand til at kunne gøre det selv?

Den vietnamesiske munk, fredsforkæmper og satyagrahi Thich Nhat Hanh giver svaret. Han fortæller, at hvis vi vil slutte fred i verden, bliver vi nødt til først at slutte fred i vores egne hjerter. Og det kan vi blandt andet gøre ved at passe vores spirituelle praksis, hvad det så end er for én. Nogle går i kirke, nogle mediterer, andre gør noget helt andet.

For nogle bliver den spirituelle praksis endda det, der starter lysten til at ville hjælpe med at gøre verden til at bedre sted. Den srilankanske aktivist Krishna Aranta fortæller:

”Jo mere du kigger indad, jo bedre bliver du i stand til at forstå dig selv. Når du lukker øjnene og mediterer, så bliver du klar over, at alt i verden er ét. Vi lever ikke som isolerede væsener. Vi er en del af en større helhed. Jo mere jeg tænker over den indbyrdes forbundethed mellem alt levende, jo mere kærlighed og venlighed udvikler jeg til verden. Men det er ikke nok bare at føle kærlighed og venlighed. Jeg bliver også nødt til at være konstruktiv og tage handling,” siger hun.

Miljø-retfærdighedsaktivisten Van Jones plæderer i Fierce Light for, at vi bruger den spirituelle aktivisme til at skabe en ny verdensorden.

”Det er vigtigt at være rebelsk, fordi en rebel modarbejder uretfærdighed, men jeg synes, det er vigtigere at være en revolutionær, fordi en revolutionær kæmper for en ny orden. Og det er, hvad vi har brug for. Vi har brug for ændringer hele vejen rundt, både i os selv og i verden omkring os. Og det kan den sjælfulde aktivisme inspirere os til,” siger han.

 

Occupy Love – en revolution fra hjertet

Velcrow Ripper sætter sig for undersøge den spirituelle aktivismes potentiale i sin tredje film, Occupy Love (2012). Optagelserne falder tilfældigvis sammen med fremkomsten af Occupy Wall Street-bevægelsen og Det Arabiske Forår. Der er en revolution i gang. En global bevægelse af millioner af mennesker, der har fået nok af økonomisk ulighed, undertrykkelse og rovdriften på naturen.

Men det er mere end en revolution. Det er bevægelser, der kommer fra hjertet. De bygger på medfølelse og medmenneskelighed, og målet er ikke bare at skabe konfrontationer, men også at skabe fælleskaber, som en af deltagerne i Alberta Tar Sands Healing Walk forklarer. Her mødes oprindelige amerikanere for at skabe opmærksomhed omkring olieselskabernes brutale udnyttelse af naturen i Alberta, Canada. ’Love is the movement’, står der på en af deltagernes tatoveringer.

”Vi er en forsamling. Det er ikke en ideologi, vi repræsenterer, men en metode,” siger en af de unge demonstranter, der er samlet i Madrid under de protester i 2011 og 2012, der bliver hashtagget #spanishrevolution.

Jeremy Rifkin, den amerikanske tænker og aktivist, forklarer, hvordan Occupy, de spanske demonstrationer og Det Arabiske Forår (og nu også protestbevægelsen i Hong Hong) er kendetegnet ved at være organiseret på en helt anden måde, end vi er vant til.

Der er ved at ske et skifte fra den hierakiske til den tværgående magt, siger Rifkin, og det vil ændre den måde vi lever på, den måde opdrager vores børn på, og den måde vi regulerer verden på.

Velcrow Ripper spørger, om det vi oplever i disse år, kan ende med at blive den største kærlighedshistorie nogensinde. Ja, svarer Rifkin. Han håber, at vi mennesker er ved at udvikle så tilstrækkelig meget empati for hinanden, at vi vil ende med at redde kloden og dermed os selv fra undergangen.

”Det er et stort skridt at forestille os, at vi kan udvide vores empati til at omfatte alle levende væsener. Når vi ikke bare kan krydse politiske barrierer, men også ikke-menneskelige barrierer, og vi kan begynde at se en verden uden grænser, hvor alt liv hænger sammen som i en stor famlie. Så er vi virkelig i gang med at skabe en planetarisk kærlighedshistorie,” siger Rifkin.

Naomi Klein, forfatter og aktivist, stemmer i koret af positivister og hæfter sig ved, at protestbevægelserne ikke bare er imod.

”Folk er godt klar over, at det ikke er nok bare at konfrontere magthaverne. Vi er også nødt at komme med bud på, hvad der kan gøres i stedet. Vi kan ikke bare være imod, vi er også nødt til at være for.”

Velcrow Ripper finder talrige eksempler på, hvordan kreativiteten spirer. Der er masser af løsninger på vej. Jo tættere, vi kommer på den totale klimakatastrofe, på det totale sammenbrud af økonomierne, på den totale nedsmeltning, jo mere kreative bliver vi.

”Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Virkelige forandringer kommer ikke uden kriser. Barndommen forløber ikke uden kriser. Det er, hvad der sker for menneskeheden lige nu. Vores udvikling har afstedkommet talrige kriser, som i øjeblikket er ved at drive os ind i en helt ny verden, uanset om vi ønsker det eller ej,” siger forfatteren og aktivisten Charles Eisenstein i dokumentaren. Og det er en verden, der er styret af kærlighed, forståelse og empati. Han forklarer videre:

“De økonomiske modeller (som vi hidtil har indrettet verden efter, red.) siger, at hvis der er mere til dig, så er der mindre til mig. Men elskeren ved, at hvis der er mere til dig, så er der også mere til mig. Hvis du elsker nogen, så ved du, at deres lykke er din egen lykke. Deres smerte er også din smerte. Sådan er kærlighed. Kærlighed er, når vi udvider selvet til at omfatte andre mennesker. Og det er en anden slags revolution.”

Velcrow Ripper har hørt og set tilstrækkeligt til, at han tror på, at der er håb forude.

”Vi lever i en tid med kriser som aldrig før, men også i en tid med større visioner end nogensinde. Gnisten i det globale forår er ved at blusse op. Det er en revolution igang, den kommer fra hjertet, og det er den største kærlighedshistorie på planeten.”